Præcis et døgn efter at Margrethe Vestager (R) klokken 10 mandag blev udnævnt til minister, dukkede hun op til møde med sine nye europæiske kolleger i Luxembourg.
Danmarks nye økonomi- og indenrigsminister valgte at tilbringe dagen ved Økofin-møde i stedet for at være med til Folketingets åbning. Ikke mindst med tanke på, at Danmark 1. januar overtager EU-formandskabet.
- Det er vigtigt at møde de europæiske kolleger og få sat ansigter på.
- Det, der foregår i Økofin, kommer til at betyde meget for Danmark og for vores egen økonomi, og om få måneder er det mig, der kommer til at sidde i formandsstolen, sagde Vestager.
Det var en forsigtig dansk minister, der mødte pressen efter mødet, hvor hun tydeligvis deltog mest for at lytte, lære og netværke.
Og for at forsikre EU-kollegerne om, at den nye danske regering går helhjertet ind i EU-samarbejdet.
- Vi er et land, der gerne vil tæt på, helt ind, gerne vil sidde ved bordet og bidrage i diskussionerne.
- Og vi tager skridt, der får folk til at sige, at de der danskere ikke er ved at trække sig tilbage bag grænserne, de vil faktisk gerne være med.
Vestager lægger dog ikke skjul på sin skuffelse over, at den akutte gældskrise i Grækenland har gjort, at euroen ikke bliver sat til folkeafstemning lige foreløbig.
- Vi drøftede gældskrisen, og det bliver man ikke i godt humør af. Der er ikke nogle nemme løsninger.
- Men som ny i flokken er det meget betryggende at opleve, at det er folk, som vil det samme som os og er optaget af at genskabe tilliden og troværdigheden om den europæiske politik, sagde Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker