Hvis irerne som forventet stemmer ja til Lissabon-traktaten, skal statsminister Lars Løkke Rasmussen straks sætte dato på en folkeafstemning om de danske EU-forbehold.
Det kræver De Radikales politiske leder, Margrethe Vestager.
- Hvis det bliver et ja, så er der ikke længere nogen barriere for statsministeren. Så må han melde helt klart ud, om vi kan få de afstemninger, vi har brug for, nu, eller om han ikke har mod på det, så det derfor ikke bliver i den her valgperiode, siger hun.
Professor Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, peger torsdag på, at det danske retsforbehold kommer under stærkt pres, hvis irerne stemmer ja.
Lissabon-traktaten medfører nemlig, at Danmark risikerer at blive skubbet ud af det europæiske politisamarbejde, Europol.
Af samme grund kræver den radikale leder en folkeafstemning hurtigst muligt.
- Det handler om kampen mod organiseret kriminalitet, om kvindehandel og om andre ting, som er helt centrale, og som vi har haft kæmpe gavn af at være en del af. Så hvis vi ikke kan få retsforbeholdet til afstemning, så har Lissabon-traktaten store negative følger for os, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker