Vestager overhaler Søvndal i regeringen
Foto: OLESEN PETER HOVE
OLESEN PETER HOVE
Den nye regering rummer en række overraskelser i statsrådsrækkefølgen. Thor Möger overhaler bl.a. Ole Sohn.
Selv om den nye økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) ikke får titlen som vicestatsminister i den nye S-R-SF-regering, så bliver hun alligevel de facto nummer to regeringen.
Ifølge den såkaldte statsrådsrækkefølge er Margrethe Vestager således nummer to, kun overgået af statsminister Helle Thorning-Schmidt, og foran udenrigsminister Villy Søvndal (SF) som er nummer tre mens finansminister Bjarne Corydon (S) er nummer fire i rækkefølgen.
Derefter følger justitsminister Morten Bødskov (S) som nummer fem, ministeren for forskning-, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) er nummer seks, mens skatteminister Thor Möger Pedersen er nummer syv i statsrådsrækkefølgen.
Den kun 26-årige Thor Möger Pedersen, bliver dermed ikke kun Danmarks hidtil yngste minister.
Thor Möger Pedersen som kun fik 684 personlige stemmer ved folketingsvalget - og altså var langt fra at blive valgt - fortrænger overraskende SF's tidligere gruppeformand, den nuværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn som partiets officielle nummer to.
Ole Sohn er kun nummer ni i statsrådsrækkefølgen.
Modsat Thor Möger Pedersen får Ole Sohn heller ikke plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg.
Ud over den nye skatteminister sidder her Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Villy Søvndal, Bjarne Corydon samt Morten Østergaard.
Ole Sohn kommer dog med i regeringens økonomiudvalg, hvor også finansministeren, økonomi- og erhvervsministeren, ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, beskæftigelsesministeren samt skatteministeren sidder.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker