Den radikale leder, Margrethe Vestager, har efter statsministerens åbningstale lavet en "hot or not-liste" over regeringens ambitioner.
- Ungdomsuddannelse er helt afgørende for os, og der er meget god stil på det grønne område. Der vil vi gerne skubbe på. Men på not-listen står, at der mangler fuldstændig europæisk engagement. Jeg kunne ikke se den mindste gule plet på statsministeren, der var ikke så meget som spidsen af en stjerne tilbage. Så jeg tror ikke, det bliver til noget, siger hun med henvisning til de problemer, statsministeren ser for sig i forhold til en afstemning om de danske EU-forbehold.
Margrethe Vestager savner også hele reformdagsordenen i forhold til dansk økonomi.
- Den krise vi står i øjeblikket og hele det gab, der er med vores evne til at producere og sørge for velstand, det har med reformer at gøre. Det er ikke bare nu og her, og det manglede jeg fuldstændig, siger hun og kritiserer også statsministeren for ikke at berøre kommunalvalgkampen.
Regeringens planer om afbureaukratisering står til gengæld højt på den radikale hot-liste.
- Forarbejdet er hos os, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker