Når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i næste uge præsenterer regeringens boligpakke, skal han ikke forvente, at Margrethe Vestager (R) møder op til forhandlingerne og siger pænt ja tak.
- Vi tror ikke, at en gave til boligejere og boligkøbere i en kort periode gør forskellen. Vi er optaget af at få gang i væksten, så folk tror, de kan beholde deres arbejde. Det er det afgørende i en families økonomi, siger Margrethe Vestager.
Hun vil i stedet gøre op med skattestoppets fastfrysning af boligskatten i kroner øre. Står det til De Radikale, så skal boligskatten fra 2016 i stedet fastfryses i procent på det nuværende lave niveau, så boligskatten fremover følger udviklingen i priser og løn.
Det vil give flere milliarder ekstra til statskassen, som kan bruges på at lette skatten på arbejde:
- Vi giver fire års varsel, inden vi veksler skattelettelserne til de rigeste boligejere til skattelettelser på arbejde for alle. Vi tror, det er meget bedre, at alle kan mærke, at de er med til at skabe vækst i Danmark, frem for at en lille gruppe får en gave, siger Margrethe Vestager.
Partiets forslag bygger på beregninger over, hvad det vil koste forskellige familietyper, at skattestoppet bliver ophævet for boligejere.
Beregningerne viser, at det i gennemsnit vil betyde en ekstra udgift på mellem 50 og 100 kroner per familie. Men afhængig af indkomst vil mange familier faktisk samlet set få en gevinst ud af det, fordi skatten på arbejde bliver lavere, siger Margrethe Vestager.
De Radikale har samtidig forslået en vækstpakke, som vil give boligejere, lejere og det offentlige fire milliarder kroner i tilskud til energiforbedringer. Ud over at hjælpe klimaet skal det skabe 7000 nye job, forventer partiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker