- Endelig!
Sådan lyder det fra De Radikales gruppeformand, Margrethe Vestager, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har besluttet at udskrive folketingsvalget.
- Det er dejligt, at vi nu endelig får en afklaring. Overalt hvor jeg kommer, lyder det fra folk: Kan vi ikke snart få det valg? Folk har ikke kunnet se, at vi kunne finde en løsning på krisen inden valget, siger Margrethe Vestager.
De Radikales gruppeformand håber nu, at partierne - efter folketingsvalget - vil samles om brede politiske løsninger. Og forhåbentlig under en ny regeringen, tilføjer De Radikales gruppeformand.
- Hovedtemaet bliver økonomien. Vi går ud og beder vælgerne om at få et dobbeltflertal: Altså både flertal for tilbagetrækningsreformen og et flertal for, at Helle Thorning-Schmidt (S) kan blive statsminister.
Ifølge De Radikales gruppeformand bliver spørgsmålet også at få styr på økonomien på lang sigt.
- Vi må se 2012 i møde med et blodrødt underskud på 85 milliarder kroner. Men også når vi løfter blikket, så kan vi ikke bare efterlade en kæmpe gæld til vores børn og de kommende generationer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker