Vestager venter fokus på økonomisk opsving i EU-chefs tale
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, venter positive toner, når EU-Kommissionens formand. Jean-Claude Juncker onsdag holder sin årlige tale om EU's tilstand, "State of the Union". Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo/arkiv
/ritzau/AP/Virginia Mayo/arkiv
EU har det bedre både økonomisk og politisk, siger den danske EU-kommissær før Junckers tale om EU's tilstand.
Stadig flere europæere får job, så over 230 millioner i EU har nu arbejde. Det går godt i alle 28 lande med økonomisk fremgang. Og politisk tabte det yderste højre, da Emmanuel Macron blev valgt som Frankrigs nye præsident.
Derfor vil EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, anslå de positive toner, når han onsdag 13. september i Strasbourg holder sin årlige tale om EU's tilstand, "State of the Union".
Det vurderer EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.
- I år vil talen være præget af, at noget har forandret sig i vores europæiske demokrati og økonomi: Langt flere mennesker har fået arbejde. Over 230 millioner mennesker. Arbejdsløsheden falder, siger Margrethe Vestager.
EU var i 2015 og 2016 præget af økonomisk krise samt strømmen af flygtninge og migranter. Samtidig vandt det yderste højre frem med udsigt til valg af Marine le Pen i Frankrig og Geert Wilders i Holland, påpeger hun.
- Siden har det måske vakt eftertanke med Brexit i Storbritannien og USA's nye administration. Den anden, mere positive side af vægtskålen, er Macrons valg i Frankrig, siger Margrethe Vestager.
Hun venter, at Jean-Claude Juncker ikke vil hovere, men understrege, at EU har fået en ny chance. EU skal først løse de problemer, som borgerne vægter højest, mener hun.
- Derfor vil talen blandt andet handle om kontrollen med vore ydre grænser. Det, at håndtere migration og beskytte flygtninge. Hvordan vi håndterer vores cybersikkerhed, siger Margrethe Vestager.
- Nogle af de ting er meget højt på prioriteringslisten hos folk rundt omkring.
Klima og handelsaftaler er også i centrum. Mens USA er stået af, har EU lavet en aftale med Canada og forhandlet færdig med Japan. Forude venter New Zealand, Australien og Mexico, siger hun.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde