Tre vestjyske borgmestre vil tordag på et møde med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) hænge regeringen op på en aftale med Dansk Folkeparti om, at vestjyderne ikke får skåret ned på deres lokale sygehuse, før det planlagte supersygehus i Gødstrup står færdigt.
- Det vil være et eklatant løftebrud, hvis det sker, sådan som Region Midtjylland lægger op til, siger Holstebros borgmester, H. C Østerby (S), om regionens udspil til en halv milliard kroner stor besparelse på sygehusvæsenet.
Forud for mødet er gået en stor demonstration i Holstebro tirsdag, hvor flere tusinde vestjyder protesterede over, at regionen vil nedlægge en række hospitalsafdelinger i området som led i spareplanen for hele regionen.
Sammen med sine kollegaer fra Struer og Lemvig kommuner vil Holstebros borgmester også bede ministeren skære igennem en strid med regionen om en 600 millioner kroner stor pulje.
Pengene har regeringen og Dansk Folkeparti afsat til at styrke akutberedskabet i yderområderne. Her vil Holstebro alene have tre gange så mange penge, som regionen vil være med til at give kommunen.
På Christiansborg har Dansk Folkeparti endnu ikke taget stilling til, om partiet vil bede Bertel Haarder om at gribe ind over for Region Midtjyllands spareplaner i Vestjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde