Lolland Kommune har valgt at anke beslutningen fra Det Sociale Nævn, som konkluderede, at kommunen havde svigtet mest i Brønderslevsagen. Det fortæller kommunaldirektør Thomas Knudsen til folketidende.dk.
Sagen har kørt siden februar i år, hvor politiet første gang blev kontaktet af en fra familien. Børnene fra familien blev alle tvangsfjernet og anbragt hos en aflastningsfamilie.
I slutningen af september afgjorde Det Sociale Nævn så, at det var Lolland Kommune, som havde svigtet mest i sagen, og derfor skulle betale regningen for blandt andet anbringelserne, som alene løber op i fem millioner kroner.
Kommunaldirektør Thomas Knudsen påpeger, at det, der er til diskussion, er betalingsspørgsmålet mellem Lolland Kommune og Brønderslev Kommune.
Stig Vestergaard, borgmester i Lolland Kommune, peger på, at de mener, præmisserne, som beslutningen er truffet på, er forkerte
- Jeg synes, det er vigtigt, at man anker sagen, når man mener, at der er sket noget, som ikke er helt korrekt, forklarer han og uddyber:
- Vi mener, at den afgørelse, som Det Sociale Nævn har truffet, måske er truffet på en forkert baggrund.
Stig Vestergaard håber på, at Lolland kommune vil blive frikendt i sagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker