- Vi arbejdede videre - på trods af tyskerne
Lars Jørgen Pedersen, Radsted husker tydeligt, hvordan han og hans kollegaer så de endeløse rækker af tyske soldater passere forbi ved Ønslev 9. april 1940.
- Jeg var 18 år 9. april 1940 og var landbrugselev på gården Boderup ved Ønslev. Vi skulle strigle heste klokken 5 om morgenen, og vi hørte en kraftig brummen fra de tyske fly over stalden. Vi arbejdede videre - for det skulle vi jo - men forvalteren kom ind i stalden og fortalte, at han havde set de tyske fly flyve lavt henover Ønslev.
- Klokken 6 skulle vi arbejde i en mark tæt ved landevejen mellem Nykøbing F. og Storstrømsbroen, og dér så vi tyske soldater på motorcykler køre forbi. Senere kom der flere soldater på cykler og hestekøretøjer og til sidst kom der flere kolonner gående. De skulle alle mod nord og over Storstrømsbroen.
- Selvom vi så de endeløse rækker af tyske soldater komme forbi, arbejdede vi videre. Klokken cirka 8.30 holdt vi pause, og der snakkede vi om, hvad der skete, for det vidste vi dårligt nok. En af husmændene var meget oprørt over at se de tyske soldater, og vi mente alle, at tyskerne ikke var velkomne her, men vi kunne jo intet stille op.
- Senere på formiddagen blev vi meget klogere på, hvad der var sket, da vi i radioen hørte at tyskerne havde besat Danmark.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie