Vi skal have rationalet hjem

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.

Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Linda Sommer, Konservative

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?

- Det virker som om, der er blevet samlet specialer/gode kompetender på de forskellige områder. Der blev udstedt en form for jobgaranti, og derfor er det min fornemmelse, at rationalet af at lægge kommuner sammen ikke er opnået endnu.

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?

- I Lolland lukker vi nu ned for Borgerservice i nogle yderområder, idet befolkningen ikke bruger dem. Det virker som sund fornuft på mig. Hvis man tror, at man kan forhøje serviceniveauet, når kommunen kom i gang med en kæmpe gæld som følge af kommunesammenlægningerne, så må man tro om igen. Vi har en kæmpe gæld, der skal gnaves af og som en hver anden husholdning, så må vi forholde os til det. Det er mit indtryk, at de enkelte medarbejdere i kommunen, hver dag yder deres bedste. Det skal dog ikke forhindre os i hele tiden at følge op på, hvad vi kan gøre bedre.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?

- Vi havde ret kort tid til at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og vi er ikke helt færdige endnu. Det har været smerteligt at skulle starte sin politiske karriere på denne måde. Selv har jeg taget kontakt med de borgere, der har med mine egne mærkesager at gøre. Det kunne tyde på, at der er for få politikere, der er udfarende og opsøgende. Som borger skal man selv komme op af stolen og være kreativ. Det vil helt sikkert gavne debatten, hvis man som vidende på et område kommer med et godt in-put. Problemet har bare været, at vi skulle igennem disse smerteligt tiltag for at holde kommunen på “egne hænder”.

Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?

- Tidlig indsats i forholdt til socialt belastede familier. Kunne være flere sundhedsplejeske-timer og flere ophold på mor/barn institutioner af flere måneders varighed lige efter fødsel.

Gadeplansmedarbejdere der er udfarende også efter klokken 16.00. Forebyggelse sparer penge i sidste ende.

Der skal gerne bruges private aktører, og der skal være flere håndholdte forløb i forhold til dem, der er arbejdsledige. Man skal lave noget, der giver mening for den enkelte og flere skal yde noget for at kunne modtage en ydelse. Jeg savner for eksempel at se “rengørings-hold” i vores byer, lige som man ser det i mange andre lande, der holder deres byer rene og pæne.

En endnu bedre indsat over for dem, der laver socialbedragerier. Her kunne vi godt være endnu mere aggressive og hente penge hjem.

Vi skal have hentet rationalet hjem på kommunesammenlægningen.

Vi skal have set på Movia-ordningen. Vi betaler alt for meget for denne løsning.

Være bedre til at finde bedste mand til jobbet. Mere jobrotation.
 

KOMMUNEN TIL EKSAMEN: Rationalet af at lægge kommuner sammen er ikke opnået endnu, mener Linda Sommer (C).

Offentliggjort Sidst opdateret