Viceborgmester får konfiskeret sin bil for spirituskørsel
Viceborgmester i Frederikssund Lars Thelander Bostrøm afviser, at han har kørt spirituskørsel.
Frederikssunds viceborgmester Lars Thelander Bostrøm (DF) blev fredag morgen sigtet for spirituskørsel og fik konfiskeret sin bil.
Det skriver det regionale medie sn.dk.
Viceborgmesteren blev anholdt ved sin bopæl i Jægerspris og sigtet for spirituskørsel. Den først målte promille var så høj, at politiet samtidig tog hans bil.
En blodprøve skal dog fastslå den nøjagtige promille.
Hvis promillen er over 2,0, ryger man ind under reglerne om vanvidskørsel, der trådte i kraft 31. marts. Det betyder, at bilen, man kører i, kan konfiskeres, uanset om man ejer den eller ej.
Over for sn.dk bekræfter viceborgmesteren anholdelsen, sigtelsen og konfiskationen. Men han afviser at have kørt spirituskørsel.
- Det er rigtigt, at jeg er blevet anholdt, at der er blevet taget blodprøver, og at min bil er blevet taget. Men det var en veninde, der kørte bilen. Ikke mig, siger han til sn.dk.
- Det er en meget uheldig situation, og jeg vil have min bil tilbage. Den kan jeg ikke undvære, siger han.
Fordi han har klaget over konfiskationen, skal en dommer på baggrund af den udtagne blodprøve tage stilling til, om det var berettiget.
Hverken borgmester John Schmidt Andersen (V) eller Nordsjællands Politi har villet kommentere sagen over for sn.dk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned