VIDEO: Se klip fra vælgermødet i Maribo

Femern Bælt-forbindelsen, skolestrukturen, erhvervsudvikling, ældrepleje og meget andet.

Det skortede ikke på emner at diskutere, da politikere fra otte af de ni partier og lister, som stiller op til kommunalvalget i Lolland Kommune onsdag aften mødtes med flere end 100 vælgere ved Folketidendes store vælgermøde på Hotel Maribo Søpark i Maribo.

Både blandt det spørgende publikum og det svarende panel af politikere var talelysten stor.

Udover de førnævnte emner kom der også spørgsmål om flere andre ting. Nogle af dem har vi optaget på video og nedenfor kan du se tre videoklip fra debatten med spørgsmål fra salen og svar fra politikerne.

Et af dem kom fra Palle Reinholdt fra Maribo, som blandt andet ville vide, om kommunen har tænkt sig at ansætte en parkeringsvagt. Det svarede blandt andre Venstres Hans Ole Sørensen på.




Socialdemokraternes borgmesterkandidat Stig Vestergaard supplerede med at sige, at han har spurgt de forretningsdrivende i både Nakskov og Maribo, om de ønskede at slippe for en parkeringsvagt, men har var meldingen, at det gjorde de ikke.
- Så vi har stadig en parkeringsvagt, fastslog han.

Til spørgsmålet om dækningsafgiften forklarede han, at det var en del af konstitueringsaftalen, som Socialdemokraterne indgik med Venstre og Lollandslisten efter sidste valg, at man ville fjerne dækningsafgiften.
- Det gjorde vi selvfølgelig, fordi vi gerne ville støtte vores erhvervsliv og det erhvervsliv, som vi gerne skullle tiltrække til Lolland. Og så vidt jeg husker, drejer det sig om et beløb på cirka tre millioner kroner. Det er ikke ret meget, men det er et super godt signal til vores erhvervsliv, mener Stig Vestergaard.

SF og Socialdemokraterne har som bekendt indgået valgforbund, men de to partier er ikke helt enige, når det handler om dækningsafgiften.
- Når man ser på, hvilke indtægter kommunen skal have, så må alle muligheder holdes åbne. Det betyder ikke, at jeg nu siger, at vi skal genindføre dækningsafgiften. Men jeg vil ikke afvise, at jeg stemmer for det, hvis jeg synes, det er rimeligt, sagde SFs Jorun Joensen blandt andet.

Se andre spørgsmål fra vælgerne i videoerne herunder.




Der blev debatteret livligt under Folketidendes vælgermøde i Maribo onsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret