Vikarer dækker hver 10. time i folkeskolen
Hver 10. undervisningstime i folkeskolen bliver dækket af vikarer, skriver DR og Jyllands-Posten. Foto: Thomas Lekfeldt/arkiv/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Undersøgelse om brug af vikarer i skolerne vækker bekymring hos forældre og politikere.
Mere end hver 10. undervisningstime i folkeskolen bliver anført af vikarer. I nogle tilfælde bliver eleverne slet ikke undervist.
Det skriver DR om en undersøgelse af vikardækningen i folkeskolerne, som Undervisningsministeriet har lavet.
At så mange timer bliver afviklet uden den lærer, der burde være til stede, er problematisk vurderer undervisningsminister Merete Riisager (LA).
- Vi har en folkeskole, som vi bruger en masse ressourcer på, og så kan det ikke være rigtigt, at så mange timer ikke kan afvikles med undervisning af høj kvalitet og af mennesker, som har en læreruddannelse, og som børnene kender.
- Som forælder må man kunne forvente, at det er i orden, siger hun til DR.
Mette With Hagensen, der er landsformand for forældreorganisationen Skole og Forældre ser helst, at skolerne bliver bedre til at håndtere planlagt fravær.
Det skal foregå ved, at klassens øvrige lærere kan dække skemaet af i det tidsrum, der er muligt.
Hun siger ifølge Jyllands-Posten, at det bliver et spørgsmål om at skaffe fleksibilitet inden for et system, der i forvejen ikke er særlig fleksibelt.
- Og der peger pilen på kommunerne, der har beskåret skolernes økonomi så voldsomt, at det ikke kan lade sig gøre, siger hun til avisen.
- Man kan være så fræk at sige, at 10 procent af en lærers undervisningstid burde bestå i at gå ind og dække en kollegas undervisning, siger Hagensen.
Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen siger til DR, at sygdom, fravær, ferie og så videre skaber ting, der ikke er planlagt.
Han slår ikke alarm over undersøgelsen, men han mener også, at skolerne bør nedbringe vikarforbruget. Han peger også på, at skoler over hele landet er udfordret af mangel på lærere.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker