Selv om prognoserne viser, at der bliver flere ældre, så skal området ikke nødvendigvis have flere penge. Det mener viceborgmester Flemming Jantzen.
Børne- og undervisningsudvalgets område er udset til at skulle stå for en fjerdedel af den samlede besparelse på 33 millioner kroner, som skyldes den såkaldte demografi-regulering. Årsagen er, at der bliver færre børn og flere ældre i kommunen - og generelt færre borgere.
Flemming Jantzen mener, at det er forkert at spare på børnene - og især på skolebørnene.
- En af vores største udfordringer i kommunen er vores uddannelsesniveau. Så nytter det ikke, at vi skal spare endnu mere på vores folkeskoler, siger han og bakkes op af sin byrådsgruppe.
Guldborgsund Kommune bruger væsentlig flere penge på ældreområdet end gennemsnitligt i Region Sjælland. Til gengæld bruger man færre penge på undervisning. Derfor mener Flemming Jantzen, at ældreområdet må holde for.
- Det er jo ikke fordi, jeg ikke under de ældre det nuværende serviceniveau. Men både vores daginstitutioner og folkeskoler har været igennem strukturtilpasninger. Det har vi ikke set på ældreområdet, siger han.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde