Vilhelmsen gav regeringspolitik blank stemme
Hvis Annette Vilhelmsen vinder kampvalget, vil SF få en formand, som hidtil ikke har bakket fuldt op om regeringens økonomiske politik.
Da SF's landsledelse i foråret skulle give SF-ministrene mandat til 2020-planen, skattereformen, førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen og SF's linje i den generelle økonomiske politik, stemte flere af landsledelsens 19 medlemmer blankt.
En af dem var Annette Vilhelmsen, erfarer Jyllands-Posten fra en række centrale SF-kilder.
Den økonomiske politik var til debat i landsledelsen, fordi SF-toppen ønskede at få genbekræftet mandatet til en række reformer og dermed hovedpunkterne i regeringsgrundlaget, efter at SF's landsmøde i april valgte ny landsledelse.
Et af de nye medlemmer var Annette Vilhelmsen.
Det omfattende økonomiske mandat udgør SF's rammer i forhandlinger med de to andre regeringspartier og derefter med andre partier i Folketinget. Derfor beskrives mandatet som et af de vigtigste, landsledelsen har behandlet.
Annette Vilhelmsen vil ikke svare på, hvorfor hun ikke ville godkende det økonomiske mandat. Hun henviser til, at det er i strid med spillereglerne at referere fra møderne i landsledelsen.
- Jeg vil ikke svare på det. Jeg synes, det er utidigt, siger Annette Vilhelmsen til Jyllands-Posten.
Krag-støtten Jane Findahl, der er SFs bestyrelsesmedlem i kommunernes forening KL, tvivler på, om SF fortsat kan være en del af regeringen, hvis Vilhelmsen vinder formandsposten.
- Det viser desværre, at det ikke er uden grund, at jeg er bekymret. Det er afgørende, at vi bakker op om den økonomiske politik. Ellers kan man jo ikke sidde i regering, siger Jane Findahl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned