Vilhelmsen til Thor Möger: Tillykke med det nye job
SF?s formand, Annette Vilhelmsen, ønsker Thor Möger Pedersen tillykke med sin ansættelse som studievært for DR.
- Det bliver spændende at se Thor i den rolle. Jeg kender Thor som en dygtig samfundsdebattør og ønsker ham stort tillykke med det nye job, siger Vilhelmsen i en kort skriftlig kommentar til Ritzau.
Thor Mögers nye job som vært på et debatprogram på DR2 betyder, at den tidligere skatteminister og SF-strateg stopper som aktiv politiker og folketingskandidat for SF.
Men det forholder SF-formanden sig ikke til i den korte kommentar. Vilhelmsen sendte selv Thor Möger ud på sidelinjen i dansk politik, da hun fyrede ham som skatteminister, efter at hun overtog formandsposten i oktober sidste år.
SF's næstformand Mette Touborg lykønsker også Thor Möger med det nye job, men hun ærgrer sig samtidig over tabet af "en stærk folketingskandidat.
- Jeg er da glad på Thors vegne og glæder mig over, at han fortsætter med at deltage i den offentlige debat. Nu i en ny rolle.
- Som næstformand ærgrer jeg mig over at skulle sige farvel til en stærk folketingskandidat i Århus, men jeg respekterer Thors beslutning om, at hans kandidatur til Folketinget ikke er foreneligt med hans nye arbejde, siger Mette Touborg i en skriftlig kommentar.
Thor Möger Pedersen er den seneste i rækken af SF'ere fra den tabende fløj i formandsvalgkampen, som trækker sig fra den landspolitiske scene.
Næstformand Mattias Tesfaye trak sig fra alle sine poster i partiet før jul i protest mod den politiske linje og fik straks følgeskab af medlem af landsledelsen Kasper Bjering Jensen, der siden har meldt sig ind i Socialdemokraterne.
Og i sidste uge valgte Thor Möger Pedersens kæreste og tidligere folketingsmedlem for SF, Nanna Westerby, at trække sit kandidatur til Københavns Borgerrepræsentation.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker