Når et repræsentativt udsnit af den danske befolkning bliver spurgt om, hvilken partileder de synes har klaret sig bedst den seneste tid, så scorer SF's partileder Villy Søvndal klart højest. Flere end hver tredje af de adspurgte, 34 procent, peger på SF-formanden som den, der har klaret sig bedst, i en meningsmåling som Capacent har lave for DR.
Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti er nummer to med 15 procent, skarpt forfulgt af statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre med 14 procent og Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt med 12 procent.
Kun syv procent mener, at lederen af det andet regeringsparti, Lene Espersen, fra De Konservative har klaret sig bedst af partilederne på det seneste. Og endnu værre ser det ud for De Radikales Margrethe Vestager, som kun får topkarakter af to procent, viser målingen fra DR.
En anden måling fra Morgenavisen Jyllands-Posten giver også hug til regeringen. Ifølge målingen dumper 42 procent af vælgerne Lars Løkke Rasmussen på politiske visioner, mens kun 20 procent mener, at statsministeren er visionær.
Efter fem måneder i Statsministeriet kan Løkke til gengæld glæde sig over, at 46,4 procent af vælgerne mener, at han er bedst til at klare Danmark gennem den økonomiske krise. 40,6 procent af vælgerne i Jyllands-Postens måling foretrækker Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker