- Det er en forkert og trist beslutning, for det er ikke den billigste og mest klimavenlige beslutning. Men det er slet ikke det samme, som at dansk vindkraft er død.
Direktør for Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, tror på, at dansk vindkraft kan leve ved siden af svensk atomkraft.
Brancheorganisationen Dansk Energi siger ellers i Jyllands-Posten lørdag, at en ny svensk beslutning om at give tilladelse til at bygge 10 nye atomreaktorer vil "smadre økonomien i vedvarende energi".
- Det er et voldsomt udtryk, for pt. ved vi ikke, hvor meget de vil udbygge a-kraft i Sverige. Men på den lange bane er det uhensigtsmæssigt at bygge kernekraft i stedet for vedvarende energi, for svenskerne kunne lige så godt bygge vedvarende energi, siger Jan Hylleberg.
Han ser stadig muligheder for vedvarende energi, selv om det ender med, at Sverige begynder at producere mere strøm fra atomkraft.
- Vi kan gøre det dyrere at lave strøm på de brændsler, der udleder CO2. Der vil også være en teknologiudvikling, der hele tiden gør vindkraften billigere, og endelig er der muligheden for politisk at opretholde et pristillæg i længere tid på vedvarende energi, end man ellers ville, siger Jan Hylleberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde