En afskaffelse af efterlønnen og højere folkepensionsalder er meget vidtgående og kraftig. Men den er nødvendig for at redde dansk økonomi fra at fortsat voksende underskud.
Det siger vismand Claus Thustrup Kreiner:
- Vi har efterspurgt en vidtgående reform. Det her en vidtgående reform, som jo afskaffer efterlønnen uden at justere folkepensionsalderen.
- Det er en meget kraftig reform, der virkelig skaber et stort provenu, og det har vi behov for, siger Claus Thustrup Kreiner, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet.
Afskaffelsen af efterlønnen gør det ikke alene. Der er fortsat underskud frem til 2050, og her er det oplagt at tage fat på boligbeskatningen, som har været fastfrosset i kroner og ører siden 2001.
- Et meget oplagt sted at skrue er de løbende skattelettelser til boligejere år efter år. Og når nu riget fattes penge, er det et meget oplagt sted at tage fat, fordi det giver rigtig mange penge, siger Claus Thustrup Kreiner.
Vismanden peger på, at med den fastfrosne boligskat er det samme problemstilling som med efterlønnen.
- Jo før man tager fat des bedre. Og i denne sammenhæng er det vigtigt, fordi det ikke vil betyde så meget for boligejerne at få startet indekseringen af ejendomsværdiskatten nu. Men ude i 2020 eller 2040 vil det gøre rigtig ondt.
- Det giver rigtig meget i provenu ude i fremtiden, uden at det føles som noget særligt nu, siger Claus Thustrup Kreiner.
Ud over afskaffelsen af efterlønnen er det vigtigt, at der også kommer styr på det offentlige forbrug.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde