Ældrepakken giver et godt rygstød til mange ældre med 300 millioner kroner til bedre ældrepleje, højere formuegrænse for at få ældrechecken samt et prisloft på 45 kroner over udbragt mad.
Det siger De Konservatives leder, Lene Espersen, om finanslovaftalen med Dansk Folkeparti.
- Vi er meget tilfredse, og jeg tror, mange af vore byrådskandidater vil være glade for dette i slutspurten til kommunalvalgkampen. Der bliver virkelig givet et løft til ældreområdet, siger hun.
Lene Espersen påpeger, at prisloftet på mad til ældre skal sikre frit valg, så andre leverandører kan komme ind på markedet, understreger hun.
Finansministere Claus Hjort Frederiksen (V) afviser, at ældrepakken er led i den kommunale valgkamp, hvor de borgerlige partier er presset i mange kommuner.
- Jeg ser det som led i finanslovforhandlingerne. Der er lagt en række emner på bordet. Vi har tilrettelagt en ren proces, hvor vi - efterhånden som vi har afhandlet nogle områder - har kunnet præsentere, at vi er færdige. Vi har haft udlændingeområdet. Nu har vi ældre- og sundhedsområdet. Så det er led i dén plan, vi har lagt, siger han.
Finansministeren vil ikke kommentere, om der resterer andre store knaster end vækstpakken på otte milliarder og placeringen af det midt- og vestjyske supersygehus. Hverken Lene Espersen eller Claus Hjort Frederiksen vil kommentere, om regeringen bøjer sig for Dansk Folkepartis krav om at flytte supersygehuset fra Gødstrup nær Herning til Aulum nærmere Holstebro.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker