Vognmænd: Ny grænsekontrol bør ikke give forsinkelser
Dansk Transport og Logistik tror ikke, der er ulemper forbundet med den midlertidige grænsekontrol.
Mange vognmænd har frygtet, at regeringen ville indføre obligatorisk paskontrol ved den dansk-tyske grænse, fordi det ville medføre forsinkelser på turen til eller fra Tyskland.
Men den midlertidige grænsekontrol, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede på et pressemøde mandag ved middagstid, beroliger brancheforeningen Dansk Transport og Logistik.
Administrerende direktør Erik Østergaard tror i hvert fald ikke, at den skitserede model vil forsinke chaufførerne væsentligt.
- Set med vores briller får det her ikke nogen konsekvenser, men det forudsætter selvfølgelig, at der er tilstrækkelig bemanding til at udføre kontrollen.
- I forhold til at holde i kø på Køge Bugt-motorvejen eller blive forsinket af et trafikuheld, så forekommer den midlertidige kontrol at være mindre tidskrævende end mange af de andre udfordringer, man som vognmand kan komme ud for i trafikken, siger Erik Østergaard til Ritzau.
Han forventer, at det er de færreste af hans medlemsvirksomheder, der bliver direkte berørt at kontrollen.
- I og med, at vores medlemmer ikke transporterer passagerer, vil de formentlig ikke mærke ret meget til det.
- Og i forhold til den tid, som man eksempelvis bruger på at køre fra Danmark til Italien, vil det her formentlig være en dråbe i havet, siger han.
Dansk Transport og Logistik har over 2000 medlemmer, der tilsammen råder over knap 10.000 vare- og lastbiler.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker