Ti år efter at danskerne ved en folkeafstemning sagde nej til euroen, nærmer modstanden mod den fælles valuta sig rekordniveau.
48,3 procent af danskerne afviser at udskifte kronen med euro, mens godt 45 procent gerne vil, viser en undersøgelse, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.
For et år siden var modstanden godt 46 procent, mens kun hver tredje dansker var imod euroen i 2003.
Danskernes hovedårsag til at afvise euroen er ønsket om at bevare kronen og selvbestemmelsen. Men for flere end 15 procent af euromodstanderne skyldes nejet primært, at finanskrisen har afsløret svagheder i eurofamilien.
- Det er den sidste gruppe, der har fået modstanden til at vokse. Derfor er det også livsfarligt at overveje en folkeafstemning, så længe der er problemer i de sydeuropæiske lande, siger Socialdemokraternes europaordfører, Mogens Lykketoft, til Jyllands-Posten.
Trods modstanden mener knap to af tre danskere, at debatten om euro ikke skal skrinlægges, og det glæder økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K):
- Selv om man lige nu er imod euroen, ved de fleste godt, at debatten er vigtig for Danmark, siger Brian Mikkelsen til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned