Von der Leyen og Frederiksen på lynvisit i Grønland og Færøerne
Statsminister Mette Frederiksen besøgte landsstyreformand Mute Bourup Egede i Nuuk i Grønland i 2022. Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
De to toppolitikere skal underskrive aftaler om øget samarbejdet med Færøerne og indvie EU-kontor i Grønland.
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen (S) besøger torsdag det mindste og det største land i rigsfællesskabet i form af Færøerne og Grønland.
Det oplyser den grønlandske regering, Naalakkersuisut, i en pressemeddelelse.
De to topledere mødes fredag med Grønlands landsstyreformand Mute Bourup Egede og underskriver to aftaler i hovedstaden, Nuuk.
Den første aftale vedrører uddannelse, mens den anden aftale vedrører grøn vækst.
Når de to aftaler er underskrevet, indvies det nye EU-kontor, der er placeret på havnefronten i Nuuk på verdens største ø.
Dagen før er toppolitikerne på Færøerne for at underskrive en aftale med lagmand Aksel Vilhelmsson Johannesen om et større samarbejde med EU. Det har EU-Kommissionen tidligere oplyst.
Kontoret i Nuuk skal synliggøre EU's tilstedeværelse i Grønland og skal fungere som forbindelsesled mellem EU og Grønland.
Det skal lette samarbejdet mellem regeringen, den private sektor og civilsamfundet.
Traditionelt har EU's forhold til Grønland og Færøerne drejet sig om fiskeripolitik og uddannelsesstøtte.
Men Danmark og EU har i stigende grad fokus på Grønland og vigtige emner som råstoffer, klimaforandringer, energi og geopolitisk indflydelse.
Stormagter som Kina, Rusland og USA kæmper også for indflydelse i den arktiske region, som har strategisk betydning for EU.
I november 2023 indgik EU og Grønland et strategisk partnerskab med fokus på bæredygtige råstoffer til den grønne omstilling.
Grønland råder over enorme mængder sjældne jordarter. De er afgørende i de batterier, der skal bruges i moderne teknologier og i den grønne omstilling. Det er også øget interessen fra stormagterne.
En anden ting, der øger den geopolitiske spænding i området er, at indlandsisen forsætter med at smelte med høj hastighed.
Det betyder, at det bliver muligt at sejle steder, som tidligere var utilgængelige, hvilket kan føre til øget konkurrence om skibsruter, territoriale krav og ressourceudvinding.
Grønland er ikke en del af EU, men har i kraft af være en del af det danske kongerige status som EU-oversøisk land og territorium.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde