Vraget minister skal være formand i Folketingets erhvervsudvalg
Louise Schack Elholm (V) overtager formandsposten i Folketingets erhvervsudvalg fra Hans Andersen, der udpeges som Venstres nye finansordfører. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hans Andersen skal være Venstres finansordfører, mens Louise Schack overtager formandsposten i erhvervsudvalg.
Venstre har - som følge af regeringsrokaden i sidste uge, hvor Marie Bjerre vendte tilbage som digitaliserings- og ligestillingsminister - lavet en ordførerrokade.
Det oplyser partiet til Ritzau.
Hans Andersen overtager således posten som finansordfører fra Marie Bjerre og skal samtidig være økonomiordfører.
Den tidligere minister Louise Schack Elholm udnævnes som formand for Folketingets erhvervsudvalg, mens Jan E. Jørgensen vender retur som skatteordfører.
Louise Schack, der i forvejen er erhvervsordfører, skal desuden være ordfører for Grønland og Færøerne. Hun blev valgt fra som blandt andet kirkeminister til fordel for Morten Dahlin.
Om sin nye rolle som finansordfører skriver Hans Andersen følgende i et opslag på X, tidligere Twitter:
- Tak til Venstres folketingsgruppe for at udpege mig til Venstres finansordfører. Jeg glæder mig til arbejdet som Venstres "FinansHans".
Det er Hans Andersen, der har afgivet formandsposten i erhvervsudvalget til Marie Bjerre.
Hun blev i slutningen af november udnævnt som finansordfører, efter at hun i første omgang også blev taget af ministerholdet.
7. december tiltrådte hun igen som digitaliserings- og ligestillingsminister, fordi Mia Wagner måtte trække sig af helbredsmæssige årsager.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker