Vred Holger K. stemmer på Vilhelmsen
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, vælger nu side i partiets formandsopgør.
Den tidligere partiformand bebuder på sin Facebook-profil, at han stemmer på erhvervsordfører Annette Vilhelmsen og ikke sundhedsminister Astrid Krag.
- Jeg agter at stemme på Annette, fordi hun efter min mening bedst vil kunne samle partiet, skriver Holger K. Nielsen, der samtidig kritiserer en række partifæller for at have langet hårdt ud efter Annette Vilhelmsen.
Torsdag brød den interne uenighed i SF's folketingsgruppe om formandskandidaterne ud i lys lue.
Blandt andre advarede partiets EU-parlamentarikere, Emilie Turunen og Margrete Auken, i Politiken mod at gøre Vilhelmsen til formand, fordi de var bekymret for konsekvenserne for regeringssamarbejdet.
- De seneste dages meget personlige angreb på Annette fra folk som Margrete Auken, Steen Gade og Emilie Turunen er helt uacceptable, skriver Holger K. Nielsen på sin Facebook-profil.
Her kalder han debatten om SF's nye formand for "foruroligende"
- Når fx Emilie forsøger at miskreditere Annette, fordi Poul Overlund er blandt hendes stillere, hører alting op, skriver Holger K. Nielsen.
Han henviser til, at Turunen i Politiken siger om landsledelsesmedlemmet Overlund, at han "ikke har misset en chance for virkelig at spænde ben for os selv".
Efter at have meldt sin opbakning til Vilhelmsen ud fortsætter Holger K. Nielsen:
- Men det er altså ikke en stemme på Poul Overlund, som det er helt irrelevant at bringe ind i debatten.
Samtidig sender han også en syrlig besked til partiets klima- og energiordfører Steen Gade, som har meldt sig under Astrid Krags faner, og som i 1991 tabte til netop Holger K. Nielsen, da denne blev valgt til SF's formand.
- Og som en kommentar til Steen Gade kan jeg tilføje, at jeg helt forstår, hvad der kræves af en partiformand i et regeringsparti, skriver Holger K. Nielsen, der var SF's formand frem til 2005.
Resultatet af urafstemningen offentliggøres 13. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker