Alene tirsdag var i alt otte af landets 49 S-borgmestre ude med kritik i landsdækkende medier af regeringens politik.
Fire revsede det evige spøgelse i regeringskorridorene, betalingsringen, mens andre fire blæste til modstand mod NOx-afgiften - et af den borgerlige oppositions yndlingsaversioner.
Og selvom det så langt fra er noget særsyn, at borgmestre brokker sig, så udstiller bølgen af kritik alligevel en svag regering, mener politiske kommentatorer.
- At borgmestre brokker sig over en regerings linje, er der ikke i sig selv noget unormalt i. Men i dette tilfælde er regeringen sårbar, fordi de brokker sig i en situation, hvor ingen kender regeringens linje, siger politisk redaktør på Weekendavisen, Arne Hardis.
- Hvis man havde en stærk regering, som slog fast, at "sådan her er det, og sådan her bliver det", så ville det ikke være så farligt, siger han.
Samme vurdering lyder fra politisk kommentator Rasmus Jønsson:
- Kritikken er udtryk for, at S ikke har godt styr på baglandet i øjeblikket. Og derfor er der nogen, der øjner mulighed for at få positioneret sig frem mod kommunalvalget, siger han.
- I øjeblikket er der dårlige meningsmålinger, og der er mange, der åbenbart har behov for at signalere, at man ikke er med på taberholdet, for nu at sige det lidt firkantet., siger Rasmus Jønsson og tilføjer:
Socialdemokraterne på Christiansborg afviser, at borgmestrenes kritik er et problem for partiet. Det er nærmest omvendt, påpeger den fungerende politiske ordfører Ane Halsboe-Larsen.
- Det kan sagtens ses positivt og som en styrke, at vi har plads til dialog, og at vi får inputs fra vores mange borgmestre. Det er positivt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde