VU-formand: Forkert at straffe hårdere i Gellerup end i Gentofte
Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, fører valgkamp ved Nørreport i København med Venstres kandidater i hovedstaden og Venstres Ungdom ved kommunalvalget sidste år. VU støtter regeringens udspil mod parallelsamfund, men er imod dobbeltstraf for kriminalitet i ghettoer. Foto: Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen
Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen
Venstres Ungdom støtter udspil mod parallelsamfund, men er imod dobbelt straf, siger formand Jakob Sabroe.
Det er klart for enhver, at Danmark rummer parallelsamfund med andre regler end i det omgivende samfund. Og det er godt, at regeringen præsenterer et udspil. Men det er forkert at idømme hårdere staf for kriminalitet i ghettoer.
Det mener Jakob Sabroe, formand for Venstres Ungdom. Torsdag fremlægger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og en stribe ministre udspillet i Mjølnerparken i København.
- Det er åbenlyst for enhver, at der eksisterer parallelsamfund i Danmark. Hvor mange ikke taler dansk, og folk har været på offentlig forsørgelse i flere år, siger Jakob Sabroe.
- Når det kommer til forslaget om at fordoble straffen for kriminalitet i ghettoområderne, må jeg tage afstand fra det. Jeg kan ikke se, hvorfor det skal give en strengere straf at stjæle et tv i Gellerup end i Gentofte.
Regeringen vil også sænke kontanthjælp til folk, som flytter i ghetto, hvor børn skal tvinges i daginstitutioner. Forældre skal straffes for at sende børn på genopdragelse i hjemlandet, og gymnasieelever skal spredes.
Strengere straf skal gælde i hele landet, så forbrydere ikke kan spekulere i, hvor de begår kriminalitet, mener VU's formand.
- I princippet kan man godt taksere kriminalitet forskelligt forskellige steder i landet. Men jeg kan ikke se, hvordan det logisk giver mening. Hvis man vil bremse kriminaliteten i ghettoerne, så nytter det ikke, hvis man eksporterer den til resten af landet, siger Jakob Sabroe.
Han ser mere fornuft i at tvinge børn i daginstitutioner, hvis deres forældre ikke taler dansk eller er uden arbejde. Ellers kommer børnene bagefter i skolen, mener han.
- Det ser jeg mere mening i, siger Jakob Sabroe.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker