Wammen: Mange ønsker og ikke så mange finansieringsforslag
Efter en dag med de første forhandlinger om finansloven er finansministeren optimistisk, siger han.
Mandag har en stribe partier været forbi finansminister Nicolai Wammen (S) for at have de indledende møder i finanslovsforhandlingerne.
Ifølge ministeren, der mandag kort før klokken 18 kun mangler grønlandske Siumut i kalenderen, er de første møder gået godt.
- Det har været en god dag. Jeg har kunnet fortælle partierne, at vi gerne vil sætte velfærden først, ansætte 1000 sygeplejersker og sætte klar, grøn retning.
- Jeg er optimistisk omkring, at vi kan lande en finanslov. Der er stadig mange knaster, og det er det samme ved dagens slutning som ved dagens start.
- Der er mange ønsker men ikke lige så mange finansieringsforslag, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Forhandlingerne centrerer sig naturligvis om regeringens støttepartier SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Men ministeren lægger op til, at der vil blive indgået aftaler bredt igennem forhandlingerne.
- Det er klart, at der er partier, der har peget på en socialdemokratisk regering, og som vi har forståelsespapir med.
- Men der vi blive delforhandlinger undervejs om ting som eksempelvis forskningsmidler, sats-puljemidler og Det Kongelige Teater for bare at nævne tre.
- Og så er der aftaler fra den tidligere regering, hvor der skal findes finansiering, siger ministeren.
Nicolai Wammen kunne mandag ikke komme mærkbart tættere på, hvor stor en del af forståelsespapiret der kan blive realiseret i finansloven.
- Jeg håber, at vi kan tage et vigtigt skridt i retning af at komme i gang med det, der står i forståelsespapiret.
- For os er det vigtigt, at vi sætter velfærd først. Der skal følge penge med, når vi bliver flere, sagde ministeren.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet