Wammen vil give penge til psykiatri og ældre i stram finanslov
Finansminister Nicolai Wammen (S) modtager den trykte udgave af regeringens finanslovsudspil i Finansministeriet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det bliver en stram finanslov, men med plads til penge til psykiatri og ældre, lyder det fra finansministeren.
Han har sagt det før, og tirsdag eftermiddag gjorde han det igen: Det bliver en stram finanslov i år.
Finansminister Nicolai Wammen (S) tog klokken 17 imod regeringens finanslovsudspil for 2023, der blev leveret i trykte udgaver til Finansministeriet.
Her hjalp finansministeren traditionen tro selv med at løfte finanslovsudspillet op til medarbejderne i ministeriet.
Til DR siger Nicolai Wammen ved modtagelsen, at finansloven bliver stram, så "vi ikke puster til inflationen, der har ramt Danmark og resten af Europa".
- Vi sætter en ramme af til at give yderligere inflationshjælp, og så vil vi også sætte penge af til, at vi kan gøre noget ekstra for vores sundhedsvæsen, herunder psykiatri og vores ældre.
- Når det så er gjort, er der til gengæld ikke penge til så meget andet, for det er en stram og meget ansvarlig finanslov, vi lægger frem, siger Wammen til DR.
Regeringens finanslovsudspil præsenteres onsdag klokken 13 på et pressemøde.
Her vil blandt andet blive præsenteret en "milliardpulje", der skal gå til hjælp til borgere, der er ramt af inflationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker