Wammen vil ikke tolke på pressechefs beske afskedssalut
Morten Messerschmidt (DF) spurgte onsdag finansministeren til, hvad han troede hans tidligere pressechef mente, da hun sagde, at det var "en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser pure, at partifarve spiller rolle for ansættelser i ministeriet.
Det vakte opsigt, da daværende pressechef i Finansministeriet Sigga Nolsøe i marts om sin afsked sagde, at det var en "svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".
Onsdag spurgte Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF) ind til sagen under spørgetimen til ministrene.
- Det tilkommer ikke mig at tolke på Sigga Nolsøes kommentar. Jeg vil dog gerne understrege, at udtalelsen og min opfattelse af forholdet mellem regeringen og embedsmandsværket er langt fra hinanden, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Spørgsmålet i salen har sin bund i en debat, der startede allerede omkring nytår. Her skrev Berlingske, at en lang række nyansatte pressechefer i ministeriet havde en baggrund i Socialdemokratiet.
Mens særlige rådgivere er ansat af ministeren og er en mere politisk post, er pressechefer i ministerier embedsfolk, der børe være politisk neutrale.
Derfor er der rejst spørgsmål til, om den socialdemokratiske etpartiregering var ved at politisere embedsmandsværket.
- Uanset regeringen farve må det være sådan, at man ikke ansætter embedsfolk på baggrund af partifarve.
- Både hvad angår nuværende, tidligere og kommende ansatte vil politisk farve ikke have betydning for, om man kan bestride jobbet eller få det, siger Nicolai Wammen.
Morten Messerschmidt er dog ikke overbevist.
- Det er meget svært at tro på, at der ikke skulle været skelet til partiinteresserer, når en pressechef kommer med sådan en udtalelse. Den får alle alarmklokker til at ringe, siger han.
Han mener, at der bør laves en undersøgelse i Folketinget af ansættelser i efteråret og vinteren af pressechefer, der har en socialdemokratisk baggrund.
- Jeg synes, at man skal nedsætte et udvalg i Folketinget, der i fuld fortrolighed kan se dette her efter. Så får vi syn for sagn.
- Folketingets fornemmeste opgave er at kontrollere regeringen. Og hvis der ikke er noget om snakken, så burde det være i regeringens interesse at få afklaret dette her, siger Morten Messerschmidt.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde