Der er ingen grund til at fejre resultatet af klimatopmødet i København, for erklæringen er intet andet end et resume af, hvad landene i forvejen havde lovet.
Det siger Kim Carstensen, leder af miljøorganisationen WWF's globale klimaarbejde.
- Den største udfordring, nemlig at omsætte den politiske vilje til en juridisk bindende aftale, er flyttet til Mexico, siger Kim Carstensen i en erklæring.
Han henviser til COP16-klimakonferencen, som holdes i november 2010 i Mexico By.
- Efter års forhandlinger har vi nu en erklæring om viljer, som ikke binder nogen som helst, og derfor slår fejl, når det gælder om at garantere en mere sikker fremtid for de næste generationer, udtaler WWF-talsmanden.
Han konstaterer, at landene lover at holde sig under to graders temperaturstigning i dette århundrede, men i realiteten risikerer kloden at blive tre grader varmere med de hidtidige tilsagn.
- Det kan koste millioner af liv, flere hundrede milliarder dollar og et væld af mistede muligheder, siger Kim Carstensen i en pressemeddelelse.
WWF har en enkelt rose til topmødet i København.
Kim Carstensen og WWF glæder sig over, at de fleste lande i København kom med løfter om klimaindsatsen nationalt.
Men den danske WWF-leder advarer om, at det civile samfund vil fortsætte med at følge hver eneste bevægelse i de fremtidige forhandlinger. Der skal arbejdes intensivt på at udjævne kløften mellem rige og fattige lande, tilføjer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde