Millionerne vælter ind: 25.000 gæster forgylder Falster

Nykøbing Falster Revyen er vokset i de senere år i forhold til branding og folks kendskab til revyen, mener kommunaldirektør Søren Bonde. Arkivfoto: Ingrid Riis

Revyen er vokset i omfang i forhold til både branding og berømmelse igennem de senere år, og det mærker Guldborgsund Kommune gode, afledte effekter af.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mellem 18 og 20 millioner kroner sikrer Nykøbing Falster Revyen hvert år til landsdelen igennem mersalg i detailhandlen og på restauranter.

Det udtaler revydirektør Mickey Pless på baggrund af en undersøgelse, der blev foretaget for nogle år siden.

For når 25.000 gæster køber billet til Nykøbing Falster Revyen hver sommer, så giver det noget til hele landsdelen.

Direktøren kender ikke det præcise antal gæster udefra i år, men hans forgænger Flemming Krøll har arbejdet med et tal, der hed 60 procent gæster fra andre egne end Lolland og Falster. I år har cirka 2.000 revygæster booket overnatning på Hotel Falster alene. Dertil kommer de øvrige overnatninger på hotel og B&B.

Søren Bonde, kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune overnatter, oplyser, at overnattende turister i gennemsnit bruger 800-1.000 kroner per person i døgnet. Men selv hvis revygæsterne bor i området, indtager langt hovedparten et måltid enten i teatersalen forinden eller et sted i Nykøbing.

Så har man altså en forretningsmodel, der virker.

Søren Bonde, kommunaldirektør, Guldborgsund Kommune

I 2022 blev Nykøbing Falster Revyen hædret af Guldborgsund Kommune efter at have vundet prisen for Årets Revy. Det gavner nemlig i høj grad begge parter. Arkivfoto: Anders Knudsen

Fra kommunens side gavner revyen i forhold til både branding af området og den aktivitet, det giver i byen - og den økonomiske effekt fra den.

- At den er kåret til Årets Revy igennem flere år og på det seneste har haft seks ekstraforestillinger viser også bare, at der er en kvalitet over det, og den vil kommunen gerne understøtte.

Forretningsmodellen virker

Derfor bidrager Guldborgsund Kommune med 400.000 kroner til sommerrevyen, imens økonomiudvalget i maj besluttede at støtte Vinterrevyen med 100.000 kroner.

Hans oplevelse er, at revyen i de senere år fylder stadig mere i både bybilledet og i folks opmærksomhed. Blandt andet på grund af en løbende professionalisering, og fordi man har fundet de rette forretningsmodeller, der får flere folk til at komme forbi.

- Og derudover har de suppleret med en vinterrevy, der betyder, at man kan udvide sæsonen med cirka 6.000 mennesker. Så har man altså en forretningsmodel, der virker, siger han og tilføjer, at økonomiudvalget i næste uge skal beslutte at indgå en lejeaftale for Nykøbing F. Teater til netop afholdelse af vinterrevyen.

- Min oplevelse er, at Nykøbing Falster Revyen positionerer hele Lolland og Falster og ikke kun Nykøbing, og det er det vigtigste aftag.