Se video: Tilskuere jublede over forpremiere
Direktørparret Lone Pless og Mickey Pless oplever en enorm varme fra et trofast revypublikum. Foto: Nykøbing Falster Revyen
Klaus Bo Christensen
Et særdeles trofast publikum tager imod alt, hvad Nykøbing Falster Revyen serverer i løbet af året, og det varmer hos direktøren. Han glæder sig også over et godt billetsalg.
Direktør Mickey Pless kender sit publikum særdeles godt, og derfor ved han også, at det er smart at lade en mindre skare af områdets pensionister overvære forpremieren på Nykøbing Falster Revyen. For de er ikke kun ærlige, de er også det mest trofaste publikum, han kunne ønske sig.
Som han siger:
- Det er et rigtig godt tegn, når pensionisterne er glade.
Dagene op til premieren torsdag retter holdet lidt til indholdet i forestillingen målt i forhold til, om publikum grinede, når man håbede, at de gjorde.
De kommer, uanset hvad fanden vi laver.
Mickey Pless, direktør, Nykøbing Falster Revyen
Selv mener han, at årets sommerrevy er en smule mere politisk og en smule mere lokal, end den plejer. Men med velkendte elementer, selvfølgelig.
- Blandt andet har vi Falstervisen med. Den er super populær, og derudover har vi et indslag om et ægtepar fra Nørre Alslev, der gerne vil udnytte klimaforandringerne til at få vandlinjen lidt tættere på deres hus. Så det arbejder de for at få, siger han og tilføjer, at folk skal have lov at grine, men at det også er sommerrevyen, der tager temperaturen på samfundet.
Vil bare i revy
Tirsdag havde revyen solgt 18.400 billetter, hvilket ligger på samme leje som de forrige år. Og han tager med stor glæde imod roserne, der allerede tirsdag morgen lå klar i mailindbakken fra gæsterne.
- Der er så meget opbakning og kærlighed til os. Folk vil bare gerne i revy, og det er det bedste udgangspunkt, når vi står på scenen. Og så kan der være et nummer eller to, der ikke fungerer for den enkelte. Men revy er en bølgegang. En kvinde kom til mig og sagde, at hun ikke kunne se fidusen i ét af numrene, imens en anden kom og sagde, at det var hendes favorit.
Han oplever sig selv som en heldig direktør, der har overtaget en revy med et enormt trofast publikum.
- De kommer, uanset hvad fanden vi laver. Om det så er sommerrevy, vinterrevy eller julekoncert, så vælter de ind. I går fik jeg to gaver som tak, for alt det jeg gør. Det er virkelig rørende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde