Generalforsamling i Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band
Sakskøbing Tambourkorps. Foto: Rene Larsen
Rene Larsen
Tirsdag 25. januar blev den årlige generalforsamling afholdt i Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band.
SAKSKØBING - I år kunne generalforsamlingen afholdes via fysisk kontakt, hvorimod til sidste år, hvor den blev afholdt via zoom. Der var cirka 25 fremmødte, en lille tilbagegang fra de foregående år, men dette er nok lidt på grund af coronapandemien, desværre, fortæller orkesterleder Brigitte Z. Larsen og fortsætter:
- Der blev budt velkommen ved formanden, Rete Diemer. Regnskabet blev derefter fremlagt af kasser Tina Larsen. Et større regnskab, efter der i 2021 er blevet afholdt korpsets 60-års jubilæum. Et jubilæum, som blev afviklet over flere dage og med forskellige begivenheder. Men et fantastisk jubilæum. Endnu engang tak til alle som deltog.
Derefter var der bestyrelsens beretninger af blandt andre formanden Rete Diemer, orkesterleder Brigitte Z. Larsen, samt musiskleder Michael B. Madsen. De fremlagde hver deres beretning. Indholdet fra alle tre beretninger handlede især en del om den manglende og tabte optræden og indtjening fra diverse coronaramte arrangementer gennem året 2021. Dog var der stor glæde hele vejen rundt for at en længe ventet og rykket weekendtur til Samsø var blevet gennemført. Samt Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band store 60-års jubilæum var blevet gennemført. Noget som virkeligt har gjort et kæmpe indtryk på samtlige deltagere og medlemmer i korpset.
Men alle ser de frem til de store forventninger for 2022 med blandt andet en afslutningstur til Samsø, en weekendtur til efteråret til en anden ø, en forårskoncert, en kirkekoncert til maj, samt alle de normale arrangementer, som plejer at ligge fast, sidst men ikke mindst en masse nye arrangementer og oplevelser.
Hele bestyrelsen var villig til genvalg. Så den består af bestyrelsesmedlemmer: Rete Diemer, Helle B. Nielsen, Anne Marie Pedersen og Kristine Holm-Eriksen. Suppleanterne: Alex R. Romme og Britta Olsen. Revisorer: Mona-Lise Breitenstein, Henning Tønning og Kirstine Rosendahl. Orkesterrepræsentanter: Gabrielle Køhler Balling og Nina Maria Steen.
Bagefter afholdt Sakskøbing Tambourkorps´ Venneforeningen deres generalforsamling. Venneforeningens formand Martin Weishaupt bød velkommen og fremlagde årets beretning, samt kasser Tina Larsen fremlagde deres regnskab. Begge blev godkendt.
Bortset fra et bestyrelsesmedlem, nemlig Benjamin Bohn Palle som ikke ønskede genvalg, blev alle andre genvalgt. Så i dag består bestyrelsen af disse medlemmer: Anne-Käthe Hansen, Martin Weishaupt, Ina Kjeldgaard, Mia Madsen, samt Mona Lise Breitenstein. Suppleanter: Vilma Jensen og nyvalgt Morten Pihl Rahbek Fregil. Revisorer: Jens Pedersen, Rene B. Kappe og Merete Lohse.
Fra både Korpset og Venneforeningens side, lyder det med stor optimisme, at alle ser frem til, at året 2022 kun kan blive bedre end 2021. Der håbes på så stor åbning af landet, så der kan komme liv og glade dage, og ikke mindst masser af dejlig og skøn musik rundt i landet og hele verden, slutter Birgitte Z. Larsen.