Bliver et tunnel-hotspot
Udstillingen fortæller om det igangværende tunnel-byggeri. Det er planen, at der også opsættes borde og bænke i forbindelse med udstillingen, og snart kommer der også liv i grundejerforeningens kioskbygning i baggrunden. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Østersøbad har fået Femern-udstilling, og kioskbestyrer er på vej.
HYLDTOFTE ØSTERSØBAD En udstilling, der fortæller om det igangværende byggeri af Femern Bælt-tunnelen, og en god udsigt til byggepladsen fra diget ud for sommerhusområdet gør Hyldtofte Østersøbad til et hotspot for dem, der vil tættere på projektet.
- Da vi for et par år siden havde et første møde med Femern A/S om det, der skulle til at ske, foreslog vi det med at få opsat informationstavler. Og nu er de sat op, konstaterer en tilfreds Erik Larsen fra Grundejerforeningen Østersøbadets bestyrelse.
Nu kan man i foreningen desuden glæde sig over, at det er lykkedes at finde en, der vil drive foreningens kiosk - og dermed udnytte det potentiale, udstillingen og udsigten til byggepladsen helt sikkert vil give.
Det er Jes Hansen, Snedkervej, der indtager kiosken. Han driver i forvejen forretningen Hotmeals med blandt andet udlejning af pølsevogne til festlige lejligheder. Nu forbereder han sig på i Østersøbadet både at kunne tilbyde bestilt mad og drive kiosken med is og sodavand, og hvad der ellers hører til.
Grundejerforeningen har overtaget kioskbygningen fra kommunen for nogle år siden og løbende forsøgt at få nogle til at drive den.
Foreløbig skal Jes Hansen installere sig og til både sin og foreningens ærgrelse vente på næringsgodkendelsen.
- Lidt underligt med ventetiden, når man tænker på, at stedet hidtil har været godkendt, siger grundejerforeningens formand, Christian Harre.
Men først og fremmest glæder man sig i foreningen over udstilling og kiosk og henviser til, at der både står petanquebane og krolfanlæg klar - og der arbejdes på lokaliteter til vinterbadere.
Læs også artiklerne "Bidrager til den grønne omstilling" og "Forbereder udbud af to store tunnelkontrakter" i fredagens Folketidende
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie