Hvem kan rive broen ned?
Når den nye Storstrømsbro står klar, skal den gamle rives ned. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Når den nye Storstrømsbro er klar, skal den gamle rives ned. Vejdirektoratet leder efter dem, som kan påtage sig så komplekst et arbejde.
Den godt tre kilometer lange Storstrømsbro står over for en nedrivning. Men hvem kan sørge for, at broen, som for snart 90 år siden blandt andet blev bygget af 120.000 kubikmeter beton og 20.000 tons jern, bliver revet ned? Det spørger Vejdirektoratet om, som har sendt nedrivningen i udbud.
Vejdirektoratet leder efter en hovedrådgiver, der kan hjælpe med planlægningen, udbuddet og gennemførelsen af arbejdet med at nedrive den eksisterende Storstrømsbro – samt alle de relaterede følgearbejder, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
- Det er en unik opgave uden fortilfælde i Danmark, siger projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet.
- Vi har aldrig før skulle nedrive et bygningsværk af denne størrelse – og så ovenikøbet et bygningsværk over vand. Det er et enormt og meget komplekst projekt, som vi nu skal finde en hovedrådgiver til. Og der er ingen tvivl om, at det kræver en hovedrådgiver med helt særlige kompetencer.
En af hovedrådgiverens vigtigste opgaver bliver at hjælpe Vejdirektoratet med at tilrettelægge de teknologiske løsninger og processer på en måde, så nedrivningsarbejdet kan finde sted på den bæredygtige og miljømæssige mest forsvarlige facon.
- Vi er meget opmærksomme på, at påvirkningen af miljøet – ikke mindst det maritime miljø i Storstrømmen – skal holdes på et absolut minimum. Det bliver et hovedfokus for os gennem hele arbejdet. Og hovedrådgiveren skal hjælpe os med at komme i mål på det punkt, siger Niels Gottlieb.
Den eksisterende Storstrømsbro skal rives ned, når den nye Storstrømsbro er åbnet for vej- og banetrafik. Nedrivningen omfatter foruden broen også delvist landfæster og dæmninger på Masnedø og Falster.
Opgaven er netop sendt i udbud, hvor tidsfristen at afgive bud er sat til 31. marts i år.
Læs også artiklen: "Gammel bro skal skabe nye arbejdspladser"
Byggeriet af den nu snart forhenværende Storstrømsbro startede i 1933. Den blev indviet i september 1937. Det forventes af den nye Storstrømsbro vil være klar til biltrafik i 2022 og jernbanetrafikken i 2023.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet