Arbejdet med at lave membran på den udvidede jernbanebro er gået i gang. Dermed udnyttes sporspærringen til det nødvendige arbejde. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Banedanmark udnytter tiden, mens banestrækningen er lukket mellem Nykøbing og Rødby Færge.
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
FLÅRUP I forbindelse med den midlertidige lukning af jernbanesporene mellem Nykøbing og Rødby Færge, får Banedanmark lavet omisolering og membranarbejder på en række jernbanebroer, der blev udvidet i 2018.
Sporene blev lukket fredag og vil være det måneden ud.
Under lukningen skal der først og fremmest gennemføres drænarbejde på Nykøbing F. Station.
Men samtidig udnyttes sporspærringen også til at færdiggøre arbejder på blandt andet jernbanebroen på Flårupvej.
Den blev ligesom broerne over Åmarksvej og Viadukten gjort bredere i 2018, som forberedelse for det planlagte nye ekstra spor på strækningen Nykøbing F - Rødby: Dobbeltsporene er en del af udbygningen til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Annonce
Da broerne blev udvidet, var det ifølge Banedanmark ikke muligt at etablere membranen på den nye brodel og under det eksisterende spor. Det er der nu, hvor der ikke kommer nogen tog.
Desuden benyttes sporspærringen til at færdiggøre en banedæmning ved broen over et vandløb lige øst for Møllevej på det østlige Lolland.
Indtil 31. juli kører der togbusser mellem Nykøbing og Rødby Færge.
Den nuværende sporspærring er den sidste planlagte i år. Næste år spærres igen fra 8. maj.
Arbejdet med at lave membran på den udvidede jernbanebro er gået i gang. Dermed udnyttes sporspærringen til det nødvendige arbejde. Foto: John KarlsenJohn Karlsen
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker