Må spule forkert beton af
Støbning af en af bropillerne til den nye Storstrømsbro er gået galt. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En fejlstøbning ved en bropille ved den nye Storstrømsbro betyder ekstra arbejde og ekstra larm til naboerne.
I over en måned har arbejdere ved den nye Storstrømsbro brugt masser af kræfter på at fjerne beton i forbindelse med, at en støbning ved en bropille gik galt.
Det er en støbeform, som ikke kunne holde, skriver Sjællandske.
- Ifølge pressechef fra SBJV (Storstrøm Bridge Joint Venture) Christian Lemvigh er fejlen opstået i leddet mellem fundamentet og en bropille.
- Støbeformen er ikke stærk nok til at holde cementen, og derfor er den gået i stykker. Det er 12 kubikmeter, der skal nedbrydes, fortæller han til Sjællandske.
Beboere i Ore, Masnedø og i Sydhavnen i Vordingborg fik mandag en løbeseddel lagt postkassen, hvor SBJV beklager generne for naboerne til byggeriet.
- Vi startede den 30. september om natten, og vi troede, at det kunne være overstået på en-to uger. Men nu er der gået en måned, siger miljøleder Mette Westergaard fra SBJV til Sjællandske.
SBJV håber det larmende arbejde på bropillen kan være overstået inden længe. Når bropillen bliver færdig, skal den stå på den sydlige side tæt på Falster.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker