Støjdæmpning vigtig ved kommende klapbro
Sådan kan den kommende klapbro over Guldborgsund - med kørestrøm til tog - komme til at se ud. Broen er udtænkt af Niras og tegnet af PLH Arkitekter.
PLH Arkitekter
René Christensen (DF): Støjdæmpning vigtig af hensyn til kommende boligområde
GULDBORGSUND - Når der engang kommer to jernbanespor foruden vejdelen ved klapbroen over Guldborgsund, er det vigtigt, at støjdæmpningen er i orden for beboerne i naboområderne.
Ikke mindst set i lyset af Guldborgsund Kommunes planer om et kommende erhvervs- og boligområde på havnen i Nykøbing tæt ved Frederiks IXs Bro, mener det lokalvalgte folketingsmedlem og byrådsmedlem René Christensen (DF).
- Ikke bare må broen være så lydløs som muligt, når den går op og i, men det er mindst lige så vigtigt, at skinnerne kommer til at ligge så optimalt, at støjen fra togene minimeres, siger René Christensen.
Han har spurgt transportminister Benny Engelbrecht (S) om ministeren vil redegøre for de støjhindrende tiltag, der forventes gennemført i forbindelse med Kong Frederiks IXs Bro skal opgraderes til to jernbanespor.
Bruger grænseværdier
Via transportministeren er det Sund & Bælt Holding A/S og Banedanmark,der svarer på spørgsmålet - og der er ikke nogen nyheder i forhold til til miljøredegørelsen, som forelå i 2012.
Dengang blev det oplyst, at strækningen kommer til at omfatte miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64,0 dB (som døgn-middelværdi) samt en maksimalværdi på 85,0 dB.
- Når der skal køre så mange tog over broen, er det vigtigt at holde fast i, at der bliver så lidt støjgener som muligt i nærområdet ved broen, siger René Christensen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker