Tidligere minister: Det er synd for borgerne
Som transportminister deltog Ole Birk Olesen (i midten) da det første spadestik blev taget til den nye Storstrømsbro i september 2018. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) ønskede, at klapbroen over Guldborgsund ved Nykøbing skulle klappe i, for at skåne borgerne for larm.
GULDBORGSUND Da seks ud af syv partier i forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen onsdag besluttede at fastholde den oprindelige plan om, at Kong Frederik IX's Bro skulle være en klapbro i fremtiden, valgte Liberal Alliance at sige nej.
Også selv om partiet i sin tid var en del af forligskredsen bag et ja til det samlede projekt for Femern-forbindelsen - hvor også en klapbro over Guldborgsund var med.
- Vi ønskede ikke, at broen skulle fortsætte som klapbro, fordi det vil give al for meget støj for borgerne i Nykøbing, siger tidligere transportminister Ole Birk Olesen, transportordfører for Liberal Alliance.
- Når Femern-forbindelsen står færdig i 2028, vil der anslået komme tre enkilometer lange godstog i timen, som skal køre hen over Frederik IX's Bro. Og det vil larme mere på en klapbro af metal end på en lukket bro, som bygges i ren beton. Plus det er usikkert, om der kan laves en støjafskærming på en klapbro.
- Derfor synes vi, at det er kortsigtet løsning at sige ja til en klapbro, siger Ole Birk Olesen.
- Jeg tror, borgerne i Nykøbing vil fortryde, at der kommer klapbro, som vil betyde mere støj, fordi togene skal køre over en klapbro, siger den tidligere transportminister.
Han tilføjer, at han respekterer det politiske flertal, men mener, det er forkert, at man politisk har valgt at tilgodese sejlerne frem for borgerne i Nykøbing og mulighederne for udnyttelse af området på landsiderne tæt ved broen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker