Annonce: Du kan vælge, hvem der skal være din stemme i Andel

Anders Plovdahl og Michelle Stensgaard er medlemmer af Andels repræsentantskab. De er begge valgt af andelshaverne og arbejder for at sikre, at ejerskabet forbliver demokratisk og skaber værdi for alle.

Offentliggjort

Annoncørbetalt indhold fra Andel

Hvad vil det sige at repræsentere andelshaverne som medlem af repræsentantskabet i Andel?

Anders Plovdahl: Vi er valgt af andelshaverne, og det betyder, at vi har en vigtig rolle i at være deres stemme. Når vi deltager i møder, har vi mulighed for at rejse spørgsmål, deltage i dialoger og sætte vores præg på beslutningerne i Andel.

Har I reelt nogen indflydelse i Andel, som andelshaverne får gavn af?

Anders Plovdahl: Ja, absolut. Vi har for eksempel stemt om, hvorvidt andelshaverne skulle have penge tilbage efter det gode år 2022. Så vi har helt sikkert en reel indflydelse.

Michelle Stensgaard: Vi deltager i mange dialogmøder og har mulighed for at stemme på repræsentantskabsmøderne, så vores stemmer er med til at forme Andels fremtid.

Hvad vil I sige til andelshaverne i Lolland, Kalundborg og Næstved kommuner, som kan stemme til valget her frem til den 24. marts? Hvorfor skal de stemme?

Michelle Stensgaard: Man skal stemme, fordi man har muligheden. Det er en vigtig del af vores demokratiske medbestemmelse. Hvis vi vil have indflydelse på, at vores strøm kommer fra sol og vind, og hvordan vi udvikler energisektoren, så skal vi engagere os.

Men det kræver vel, at folk er interesserede. Hvad gør I for at vække interessen?

Michelle Stensgaard: Jeg tror ikke, interessen mangler. Vi går alle op i, hvor meget vi betaler for strøm, og hvor den kommer fra. Det påvirker vores hverdag. Så jeg vil helt klart opfordre folk til at tage ansvar, når de har muligheden.

Anders Plovdahl: Med de globale kriser, vi oplever, er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Hvor kommer min strøm egentlig fra? Og endnu vigtigere: Hvordan kan jeg selv påvirke det? Det er ting, som man har en meget konkret indflydelse på.

Michelle Stensgaard: Desuden er Andel en stor koncern, og vores indflydelse rækker langt ud over energi. Der er mange faktorer, som andelshaverne kan være med til at forme.

Er der bred repræsentation blandt kandidaterne til valget?

Michelle Stensgaard: Ja, helt bestemt. Da vi selv stillede op, var der vist otte kvinder og måske lidt over halvtreds mænd. Jeg var studerende på det tidspunkt, mens andre kandidater var direktører eller arbejdede i Netto. Det viser, hvor bred en sammensætning, der er. Det er det unikke ved (sponseret link) Andel – alle, der brænder for sagen, kan få en stemme, uanset deres baggrund.

Valg til Andels repræsentantskab

Valget til Andels repræsentantskab i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner nærmer sig. Andel, Danmarks førende energi- og fibernetkoncern, er et andelsselskab, hvor man som andelshaver har indflydelse og mulighed for at påvirke selskabets retning gennem repræsentantskabet. De 159 medlemmer i repræsentantskabet er sparringspartnere for Andels bestyrelse og direktion og er med til at vælge bestyrelsen blandt repræsentantskabets medlemmer. Valget er en vigtig mulighed for andelshaverne til at støtte op om den grønne omstilling og den regionale udvikling.

(Sponseret link) Afstemningen finder sted fra den 3. til den 24. marts kl. 12, og alle andelshavere i de berørte kommuner opfordres til at deltage.

Kilde: Andel