Annonce: Er der skimmelsvamp i dit hjem?

Offentliggjort Sidst opdateret

Mange danske hjem har problemer med (sponseret link) skimmelsvamp, men det er ikke alle der ved det. Vi har meget høj luftfugtighed i Danmark, og det elsker skimmelsvampesporer. Skimmelsvampe er små svampe, der kan leve på og i organisk materiale. For at klare sig, så skal de bruge tre ting: fugt, varme og organisk materiale, det vil sige, at de kan leve i alle hjem og næsten alle steder. Problemet med skimmelsvamp er, at det kan gøre beboerne i huset syge og allergiske.

Sådan finder du skimmelsvamp

Hvis der er skimmelsvamp, så vil det ofte fremstå som en grå eller mørk misfarvning af overfladen. De kan også have gule, grønne og sorte toner. Det kan også have en overflade, der virker lidt behåret.

Skimmelsvampe kan vokse alle steder, der er fugtige. Det vil sige, at i mange hjem er det badeværelser, køkkener og kælderrum, der er problemområder. Det svære ved skimmelsvamp er, at det kan gro i maling, isolering, mellem vægge og i møbler. Kort sagt alle steder. Det kan gøre det meget svært at finde.

Skimmelsvamp er ofte et problem i gamle boliger, hvor skimmelsvampen vokser i eksempelvis gamle vandskader, men man er ikke sikker, selvom man bor i en ny bolig. Dårlig udluftning og høj luftfugtighed indendørs kan give skimmelsvamp i nyere huse, og helt nybyggede boliger kan have skimmelsvamp fra selve byggeprocessen.

Hvad er konsekvensen af skimmelsvamp?

Mange kan leve med skimmelsvamp uden at vide det, mens nogen bliver ekstremt syge af det. Man indånder konstant svampesporer, og det er der nogen, der får en allergisk reaktion af. Det er oftest et problem for mennesker, der lider af allergi i forvejen.

Der er en lang række symptomer, der kan være fremprovokeret af skimmelsvamp som irriterede øjne og næse, hoste og åndedrætsbesvær, gentagende bihulebetændelser, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær, men alle mennesker er ikke lige følsomme.

Hvordan behandler du skimmelsvamp?

Når du finder skimmelsvamp, så er der nogle ting du kan gøre. Hvis det kun er et lille område, der er angrebet, så skal du vaske området ned med svampebekæmpelseprodukter. Almindelige rengøringsprodukter er ikke nok.

Hvis der er tale om et stort angreb, eller om et område du ikke selv kan nå, så kan du få hjælp af professionelle til at bekæmpe den uvelkomne gæst.