Annonce: Gør som mange andre andelshavere i Andel. Engagér dig – og udnyt fordelene!
Som andelshaver har du mere indflydelse, end du måske tror. Afdelingsleder Anne Pontoppidan Thyssen forklarer, hvorfor det er vigtigt at tage del i fællesskabet og bruge sin stemme.
Annoncørbetalt indhold fra Andel
Hvad er det fedeste ved andelsselskabet som ejerform? Det særlige ved Andel er, at selskabet ejes af andelshaverne – det er langt de fleste, der bor eller har sommerhus i Region Sjælland. At være et andelsselskab betyder, at vi ikke skal sikre overskud til nogle få aktionærer, men i stedet kan investere langsigtet i infrastruktur, der gavner andelshaverne direkte – fx elnet, fibernet og ladestandere til elbiler. Samtidig bygger Andel på demokrati. Alle andelshavere har stemmeret til repræsentantskabsvalget, og det ansvar skal vi tage alvorligt. Demokrati er presset globalt, så det er vigtigt at engagere sig.
Mange forbrugere er ikke bevidste om, at de er andelshavere. Giver det mening at tale om Andel som forbrugerejet, hvis bevidstheden mangler? Ja, og vi arbejder dagligt for at skabe større kendskab til Andel. Det er afgørende, at andelshaverne ved, at de har en stemme. Sidste år udbetalte vi 2.500 kroner til hver andelshaver – det skabte opmærksomhed, som vi fulgte op med informationsmails og kampagner i både sociale og traditionelle medier. Nu, hvor der er valg, får alle også et fysisk brev om, at de har mulighed for at stemme. Så vi gør alt for at sikre, at folk ser det.
Hvordan udbreder I så kendskabet til, hvad det vil sige at være andelshaver? Vi sætter blandt andet fokus på vores donationer og initiativer, fx ildsjæleprisen, vores skoletjeneste for 5.-6. klasser om grøn omstilling og energi samt et 2030-legat, der støtter unge i at tage en erhvervsuddannelse. Det er blot nogle af de måder, vi styrker fællesskabet og engagementet i Andel.
Lige nu er der valg i Kalundborg, Næstved og Lolland Kommune. Hvorfor er det vigtigt at stemme? Det er enkelt: Fordi man kan. Hvis du ikke stemmer, bestemmer andre for dig. Energibranchen er i en afgørende periode, så overvej, hvad der betyder mest for dig – lavere energipriser, hurtigere grøn omstilling eller noget andet – og stem på en kandidat, der afspejler dine prioriteter. Andel arbejder målrettet for den grønne omstilling, men andelshaverne kan have forskellige syn på, hvordan og hvor hurtigt det skal ske. Din stemme er virkelig vigtig. Udviklingen sker uanset hvad, men vi kan vælge at påvirke den.
Hvad skal der til, for at du efter valget vil sige, at det gik godt? En højere stemmeprocent end sidste gang, hvor 13,3 procent stemte. Det ville også være fantastisk at se flere unge og kvinder engagere sig fremover, når de kan stille op til valg. Vi har gjort en stor indsats for at gøre demokratiet mere repræsentativt, og her har vi brug for flere aktive unge og kvinder, så vi får mere diversitet og bred repræsentativitet.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er andelshaver, hvordan finder man så ud af det? Gå ind på (sponseret link) andel.dk, indtast din adresse, og få svar med det samme. De fleste, der bor eller har sommerhus i Region Sjælland, er andelshavere. Og husk at gøre venner og familie opmærksomme på valget – hver stemme tæller, så gør din indflydelse gældende. Sig det videre!
Valg til Andels repræsentantskab
Valget til Andels repræsentantskab i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner nærmer sig. Andel, Danmarks førende energi- og fibernetkoncern, er et andelsselskab, hvor man som andelshaver har indflydelse og mulighed for at påvirke selskabets retning gennem repræsentantskabet. De 159 medlemmer i repræsentantskabet er sparringspartnere for Andels bestyrelse og direktion og er med til at vælge bestyrelsen blandt repræsentantskabets medlemmer. Valget er en vigtig mulighed for andelshaverne til at støtte op om den grønne omstilling og den regionale udvikling.
(Sponseret link) Afstemningen finder sted fra den 3. til den 24. marts kl. 12, og alle andelshavere i de berørte kommuner opfordres til at deltage.
Kilde: Andel