10 timer til håndboldbraget: - Vi glæder os helt vildt

Så bliver det ikke større. I aften klokken 20 falder forløsningen for hele Team Sydhavsøernes sæson, når oprykningsrivalerne fra ambitiøse Albertslund/Glostrup gæster Maribo-Hallerne.

En sejr - eller bare nederlag på et mål - vil praktisk talt sikre de lollandske håndbolddrenge adgangsbillet til 1. division.
- Det er klart, at vi glæder os helt enormt. Det er groft sagt den her kamp, vi har arbejdet frem mod i de tre måneder, der præcis er gået siden vi slog dem derinde 23. oktober (27-25). Vi har hele tiden i smug trænet lidt på at kunne åbne deres 3:2:1-forsvar, siger Sydhavsøernes træner, Jimmy Jørgensen.

Han anslår, at han selv har set 35-40 timers video på AG Håndbold!
- Vi kan ikke være bedre forberedt. Så begynder det i hvert fald at blive sygeligt. Jeg føler, at vi ved, hvad vi skal vide, og at vores koncept er der til den her kamp, siger træneren, som uden videre betænkningstid lister adskillige typiske AG-angrebsåbninger op.

Følg kampen direkte her på folketidende.dk og i Radio Sydhavsøerne og få reaktioner efter kampen her på sitet.

Radio Sydhavsøerne har talt med Team Sydhavsøernes træner Jimmy Jørgensen og spillerne Tim Udby og Anders Larsen op til kampen. Klik på linksene nedenfor.

Øverst er det Anders Larsen, dernæst Jimmy Jørgensen og nederst Tim Udby.




OPDATERET MED LYD: Team Sydhavsøerne går ekstremt velforberedt ind til drømmekampen om oprykning. Følg kampen live i radioen og på nettet.

Offentliggjort Sidst opdateret