100 gratis busser skal fragte fans til FA Cup-semifinale
Liverpools fans, som ikke selv kan eller vil tage turen til London i bil, kan hoppe på en bus og blive fragtet til FA Cup-semifinalen mod Manchester City, hvis fans får samme mulighed. (Arkivfoto) Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Carl Recine/Ritzau Scanpix
Sporarbejde giver udfordringer for City- og Liverpool-fans, men FA har nu lovet 100 gratis busser til kampen.
Sporarbejde på en masse jernbaner i England betyder, at det er umuligt at komme med tog fra enten Manchester eller Liverpool til London 16. april.
Det er den dag, Liverpool og Manchester City tørner sammen i FA Cup-semifinalen på Wembley i London.
Det fik tidligere på ugen de to holds fanklubber sammen med byernes respektive borgmestre til at anmode Det Engelske Fodboldforbund (FA) om, at kampen blev flyttet væk fra Wembley. Så klubbernes fans kunne komme til kampen.
Men FA har nu fundet en anden løsning. BBC skriver, at FA har besluttet at stille 100 gratis busser til rådighed til de to klubbernes fans, så de kan blive fragtet til London og tilbage igen til kampen.
- FA anerkender de store udfordringer, som en del Liverpool- og Manchester City-fans står over for, da togdriften er stærkt begrænset, skriver FA ifølge BBC.
Samtidig vil man sørge for, at alt ikke essentielt vejarbejde sættes på pause den dag, så trafikken på vejene kan glide bedst muligt.
Den anden semifinale spilles dagen efter, 17. april, og her er der ikke behov for hjælp til klubbernes fans. Opgøret står nemlig mellem Chelsea og Crystal Palace, som begge huserer i London.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde