1,1 million seere så landsholdet spille sig til EM
Martin Braithwaite bringer Danmark foran med 1-0 i den uafgjorte kamp mod Irland i Dublin. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kanal 5 registrerede det næsthøjeste seertal i tv-stationens historie, da Danmark spillede i 1-1 mod Irland.
Mere end 1,1 million seere så mandag aften det danske fodboldlandshold kvalificere sig til næste års EM.
Det oplyser Discovery Network Danmark tirsdag på sin hjemmeside.
1-1-kampen i Dublin mod Irland blev vist på Kanal 5, der havde den næstbedste dag i stationens historie.
- Kanal 5 var den mest sete tv-kanal i Danmark i går, og derudover fik vi et stort antal nye kunder på vores streamingtjeneste, siger administrerende direktør Christian Kemp til hjemmesiden.
Da seertallet var på sit højeste mandag aften fulgte 1,35 millioner seere transmissionen fra den irske hovedstad.
Seertallet ville formentligt have været endnu højere, hvis ikke YouSees tv-app var gået ned under kampen.
Det højeste seertal på Kanal 5 nogensinde blev registreret for to år siden, da Danmark bookede en plads til VM i Rusland i 2018 med en 5-1-sejr over irerne i Dublin.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde