12-årig kineser smadrer aldersrekord i golf
Foto: Jewel Samad /Scanpix
Jewel Samad /Scanpix
Det vakte stor opsigt, da den blot 14-årige kineser Guan Tianlang deltog ved US Masters i sidste uge og satte en markant aldersrekord i majorturneringen.
Nu er der så en anden - og langt yngre kineser - der er på vej til at sætte en ny og ikke mindre utrolig rekord på European Tour.
Den blot 12 år gamle Ye Wocheng stiller op i Volvo China Open, der begynder 2. maj. Han sikrede sig pladsen allerede i marts, hvor han vandt en kvalifikationsturnering.
Han er således en del yngre end netop Guan Tianlang var, da han debuterede på European Tour ved samme turnering sidste år.
Og Ye Wocheng bliver ikke den eneste purunge spiller i turneringen. Guan Tianlang er med på et sponsor-wildcard, nøjagtigt som 15-årige Andy Zhang. Derudover er også 15-årige Bai Zhengkai kvalificeret.
Indtil videre ser det ud til, at fem danskere stiller op ved Volvo China Open - herunder Thomas Bjørn, der blev en delt nummer 46 ved US Masters.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde