Målmand Kasper Hvidt sprang en bombe, da han lørdag trak sig fra håndboldlandsholdet.
Hvidts værelseskammerat Lars Jørgensen fulgte op med at sige, at han skulle bruge nogle uger til at tænke over fremtiden, men de 14 resterende spillere i den 16 mand store EM-trup har givet træner Ulrik Wilbek tilsagn om at fortsætte.
- Ud over Kasper Hvidt og Lars Jørgensen har alle har sagt god for at fortsætte, hvis det skulle være. Men det er jo ikke sikkert, at alle kommer med, siger landstræner Ulrik Wilbek kort efter EM-slutrunden i Østrig, hvor det blev til en femteplads.
Wilbek peger nu på OL 2012 i London som det store og langsigtede mål. Selv om den slutrunde ligger to et halvt år ud i fremtiden, så skræmmer det ikke den 37-årige fløjspiller Lars Christiansen.
- To et halvt år er lang tid, men det er ikke skræmmende lang tid. Og som jeg har det lige nu, kan jeg slet ikke forestille mig at stoppe, siger Lars Christiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker