15-årig komet var Norges bedste i sin landsholdsdebut
15-årig komet var Norges bedste i sin landsholdsdebut Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Martin Ødegaard blev onsdag historiens yngste landsholdsspiller i Norge, der spillede 0-0 mod lilleputnation.
Det 15-årige stortalent Martin Ødegaard fik onsdag aften sin debut for det norske landshold, da Norge spillede 0-0 i en venskabskamp mod De Forenede Arabiske Emirater.
Den unge teenager fra Strømsgodset bliver af avisen Verdens Gang fremhævet som nordmændenes bedste spiller i det målløse opgør i Stavanger.
Verdens Gang skriver på sin hjemmeside, at Ødegaard var sikker med bolden, læste spillet godt og var involveret i alle nordmændenes fire chancer.
Med sine 15 år og 254 dage er midtbanespilleren den yngste debutant nogensinde på Norges landshold.
Martin Ødegaard blev tidligere på året den yngste debutant i den norske Tippeliga, da Strømsgodsets danske træner David Nielsen gav teenageren debut i landets bedste fodboldrække for 137 dage siden.
Norge spiller endnu en venskabskamp den 3. september mod England på Wembley, inden landstræner Per-Mathias Høgmos spillere åbner EM-kvalifikationen den 9. september mod Italien.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde